Køb jer til en mindre elregning
Det behøver hverken være dyrt elle besværligt at købe energibevidst ind.
Når det gælder el-forbrugende produkter kan det ofte betale sig at købe et
lidt dyrere produkt, hvis man efterfølgende kan sikre sig en lavere el-regning.
Produkter med en længere holdbarhed eller som let kan repareres kan det
også være en fordel af investere i. Det kan fx. frigøre arbejdstid til andre aktiviteter.

For at sikre at alle i boligafdelingen foretager energibevidste indkøb, bør bestyrelsen
vedtage en indkøbspolitik (pdf) for energiforbrugende produkter. En sådan
indkøbspolitik kan koordineres med andre afdelinger eller boligselskabet og
man kan arbejde med rammeaftaler og fællesindkøb og derved opnå
større rabatter.

Forslag til energibevidst indkøbspolitik
Ved boligafdelingens indkøb af energiforbrugende produkter og serviceydelser,
vælges det mindst elforbrugende tilbud, under hensyntagen
til øvrige forhold som design, funktionalitet og økonomi. Et tilbud vurderes
i forhold til anskaffelsespris samt de langsigtede driftudgifter.

Ved større tilbud kan der efterspørges en beregning af elforbruget set over ti
år. Ved alle tilbud er det vigtigt at forholde sig til den samlede økonomi, dvs.
pris ved indkøb, pris ved drift i form af elforbrug samt skøn over omkostninger
ved vedligehold, f.eks. kan elbesparende vaskemaskiner være dyre i indkøb, men
til gengæld er der færre omkostninger til elforbruget i vaskemaskinens levetid. En tilbagebetalingstid (hvor mange år det tager at betale omkostninger ved merpris eller pris på vaskemaskinen i form af økonomiske besparelser ved det mindre elforbrug) kan i mange tilfælde være relevant at se på.

Nyttig information om energibevidst indkøb
Der findes efterhånden indkøbsvejledninger inden for en stor del af de produkttyper,
som en boligafdeling typisk investerer i samt til beboerne, som
privatpersoner. Vejledningerne kan have form af beskrivelser af konkrete produkter,
der opfylder en række kriterier, forskellige mærkningsordninger samt
lister med forslag til krav, som en boligafdeling eller privatperson kan stille til
sine indkøb.

Nedenfor er listet en række hjemmesider, hvor der kan hentes nyttig information: 

   Grøn indkøbsportal - Råd til professionelle indkøbere om miljøvenlige indkøb 
   Miljøvejledninger - Råd til indkøbere om krav til indkøb af miljøvenligevarer og ydelser. 
   Elsparefonden - Elsparefondens Indkøbsvejledninger
   Svane- og blomstmærket - Oversigt over miljømærkede produkter 
   SKI - Statens- og Kommunernes Indkøbsservice med grønne indkøbsguider også råd om klima 
   IMS - Informationscenter for miljø og sundhed